Om

Ting er mere end bare ting

Ting&Tider udspringer af glæden ved at finde det, andre går forbi: et godt møbel, keramik, en gammel lampe, en plade eller en lille ting med noget særligt over sig.

Jeg hedder Jonas og er Ting&Tiders alletiders tingfinder. Jeg går efter kvalitet, godt håndværk, spændende design og personlighed – ikke nødvendigvis kendte navne eller bestemte årgange. Nogle ting har levet et langt liv, andre er nye og venter på deres historie.

Derfor rummer Ting&Tider både genbrug og vintage samt kunst, brugskunst, design og nye ting, når de passer ind i universet. Fælles er, at de er udvalgt, fordi de fortjener at blive fundet.

Ting&Tider holder til i Blokhus ved Vesterhavet, men jagten på de gode ting stopper ikke ved byskiltet. De kan dukke op hvor som helst.

Et hjem bliver mere interessant, når ikke alt kommer fra samme hylde. Når gamle ting møder nye. Når noget er perfekt, og andet bærer spor af det liv, det allerede har haft.

Kig dig omkring. Måske finder du noget, du ikke vidste, du ledte efter.

Nye historier venter. ♡